Hos Himmerland Gravsten og Granit finder du mere end gravsten. Vi tilbyder også en række andre produkter, der alle er skabt med samme fokus på kvalitet, æstetik og materialeforståelse – heriblandt personlige og unikke sten, som en gårdsten, husnummersten eller monumenter. Vi kan tilpasse stenen til dine ønsker og behov og gør en ære i at imødekomme dig og dine ønsker. Uanset om stenen er til privat eller erhverv, kan den gøres unik, f.eks. med et våbenskjold eller firmalogo.
Kom forbi og se eksempler på personlige sten i udstillingen i Aars. Den er åben hele døgnet.
KONTAKT

Hos Himmerland Gravsten og Granit har du mulighed for at vælge en gravsten med en anden udformning end de klassiske gravsten. Det kan f.eks. være en gravsten, udformet som et hjerte, en bog eller et blad.
Se de forskellige muligheder for specielle sten her på siden eller besøg vores udstilling. Vi har mulighed for at skaffe næsten alt hjem efter jeres ønsker, så hvis du har andre ønsker, end dem du ser i udstillingen, kan vi tage en snak om mulighederne.
Et monument er et skulpturelt mindesmærke, der kan bruges til at ære en afdød på en unik og personlig måde. Traditionelt anvendes klassiske gravsten, urnesten eller plænesten ved gravsteder på danske kirkegårde, men for dem, der ønsker en anderledes og mere iøjnefaldende løsning, kan et skulpturelt monument være et oplagt valg. I Danmark findes der flere tusinde monumenter, ofte i form af større natursten med indgraveringer, springvand eller statuer. Monumenter som Jellingestenene og Vor Faldne er velkendte eksempler fra det offentlige rum. Har du særlige ønsker til et monument, tilbyder vi naturligvis professionel rådgivning om de mange muligheder.
Ønsker du en personlig og holdbar løsning til indkørsel eller facade, er gårdsten og husnummersten et populært valg. Disse sten kombinerer funktion og æstetik og kan tilpasses med navne, numre, initialer eller symboler efter ønske. De udformes typisk i granit og er modstandsdygtige over for vejr og vind, hvilket gør dem velegnede til både private hjem, sommerhuse og gårde.
Se udvalget af gårdsten og husnummer sten her
Vi tilbyder også et særligt udvalg af produkter i materialer som stål, jern og træ. Det kan være udsmykning til hjemmet, pynt til haven eller personlig dekoration til gravstedet. Serien spænder fra små kunstværker til symbolske elementer og praktiske detaljer.
Udforsk vores udvalg af produkter i stål, jern, træ mm.
Du er altid velkommen til at kontakte mig på mail: [email protected] eller via. kontaktformularen herunder. Ring også gerne på telefon: +45 20 78 07 66