Fra dødsfald til gravsten: sådan foregår hele processen

Når man som pårørende står overfor at skulle finde den rette gravsten, opstår mange naturlige spørgsmål: Hvad er processen? Og hvornår skal man træffe hvilken beslutning? Hos Himmerland Gravsten og Granit er det vores mission at gøre denne proces så overskuelig som muligt. Vores erfaring, personlige rådgivning og høje serviceniveau er med dig hele vejen – fra det første skridt med bedemanden og præsten til gravstenen er på plads. Vi tror på, at den rette gravsten skabes gennem et nært samarbejde, der gør proces fra dødsfald til gravsten trygt for alle involverede.

Fra dødsfald til gravsten: sådan foregår hele processen

Kort fortalt

Når man mister en man har kær, kan det være overvældende at skulle træffe de nødvendige beslutninger i sorgens stund. Hos Himmerland Gravsten og Granit guider vi dig sikkert igennem hele processen; fra de første praktiske skridt med bedemand og præst, valg af gravsten i udstillingen, udarbejdelse af inskription, og til den endelige opsætning. Vi er der hele vejen med en hjælpende hånd og et lyttende øre.

Fra dødsfald til valg af gravsten

Det første skridt i processen kommer ofte i de svære timer efter et dødsfald, hvor de pårørende skal tage stilling til en lang række praktiske formaliteter. Her indgår bedemanden og præsten som de første kontaktpunkter, hvor der tages stilling til blandt andet begravelsesform. Når der er taget stilling til denne kommer Himmerland Gravsten og Granit ind i processen. Vi er her for at guide og rådgive dig omkring valget af en passende gravsten til den afdøde.

Udstilling og valg af gravsten

Vi anbefaler først at tage et kig på vores online udvalg for at danne dig et indtryk af de mange muligheder, der er til den valgte begravelsesform. Derefter kan du aftale et besøg i vores fysiske udstilling, hvor du i ro og mag kan se de forskellige gravsten og drøfte dine tanker og ønsker med os. Her kan valget af sten, skrifttype – indhugget eller i bronze – og andre detaljer finde sted. Det er en personlig proces, hvor vi bidrager med råd og vejledning for at sikre, at valget føles rigtigt for dig.

Udarbejdelse af inskription og personlig tilpasning

Det næste skridt i processen er at afgøre, hvad der skal stå på gravstenen. Dette går vi i dybden med i en dialog, hvor vi sammen finder frem til den helt rette inskription. Skal der være plads til én eller to navne? Skal der være en efterskrift? Skal der være et symbol eller en dekoration? Vi tager os tid til at lytte til dine ønsker, så vi sammen kan skabe et mindested, der består af alle de personlige detaljer, der betyder mest for dig og andre pårørende.

Produktion og opsætning af gravstenen

Når alle detaljer er på plads, og du har godkendt det endelige design, går produktionen i gang. Denne proces tager typisk 2-4 uger. Herefter er vi klar til at sætte gravstenen på kirkegården. Du har mulighed for at være med, hvis du ønsker det. Hvis ikke, sørger vi for opsætningen i samarbejde med graveren fra kirkegården.

Himmerland Gravsten og Granit – Din støtte i en svær tid

Når du kontakter os, kan du være sikker på at vi er her for at hjælpe dig gennem hele processen. Vi ved, at det er en svær tid for de pårørende, når man skal træffe en række vigtige valg på vegne af en afdød. Vi ønsker derfor at sikre, at hele vejen fra dødsfald til gravsten foregår med respekt, omsorg, og professionel hjælp. Vi har mange års erfaring og en dyb respekt for den opgave, det er at skabe det sidste hvilested for en elsket person.

Del

Den videre kontakt

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi tager gerne en uforpligtende snak og hjælper dig trygt videre.

KONTAKT